Om os
To venner. Otte forsøg. 500 kroner.
Det begyndte som en spøg. I sensommeren 2005 hjalp Magnus sin far med at renovere køkkenet, og nogen sagde: Hvorfor ikke bordplader i beton?
Magnus ringede til Kristian – en ven fra somrene på Bjärehalvön. Ingen af dem vidste noget om beton. Heller ikke ret meget om køkkener. Men de lejede en cementblander og begyndte at støbe i forældrenes carport. Hvor svært kunne det være?
Mor fik sine bordplader. De var ikke helt ens – men hun elskede dem, og de ligger der stadig i køkkenet i dag.
Det svære er det, der former én
Den næste bestilling var en enkelt lille plade til et badeværelse. Den revnede. Og revnede igen. Først i ottende forsøg kunne den leveres. Betaling: 500 kroner.
Alle fornuftige mennesker ville have stoppet der. Magnus og Kristian lejede i stedet et nedlagt lokale i Grevie på Bjärehalvön. Det var billigt – af en grund. Væggene var ikke isolerede, vinduerne var smadrede, og der var ingen varme. Natten før egnens julemarked stod de og sleb plader til klokken tre – Magnus med 39 i feber – mens slibevandet frøs til is i den anden ende af pladen.
En brugt truck fra 1963 blev købt for 5.000 svenske kroner, så ryggene kunne holde. Den kører stadig – men får i dag hjælp af en yngre kollega.
Tyve år senere driver de stadig BetongDesign sammen. Kristian tegner og giver tilbud. Magnus står for markedsføring, økonomi, leveringer og en hel masse andet. Og når det brænder på, står de begge i værkstedet. Efter alle årene er en halv sætning som regel nok til, at de forstår hinanden.
Fra bardisk til håndvask
I mange år blev der støbt næsten alt, hvad der kan støbes: køkkenbordplader, borde, bænke og skæve specialbestillinger. En af de første store opgaver var en lyserød bardisk i flere niveauer til en restaurant i Göteborg – bygget, før der var nogen maskiner, og uden mulighed for at prøvemontere. De kørte derop med hjertet oppe i halsen. Hver eneste del passede.
Men et sted undervejs blev det tydeligt, hvor hjertet lå: i håndvasken. Beton kommer bedst til sin ret der, hvor vand og hænder møder den hver dag. Og sammen med eg bliver den noget mere end summen af delene. Siden 2020 har fokus ligget der – på håndvaske i beton og kommoder i eg. Men et og andet køkken bliver det stadig til, og de helt skøre idéer er altid velkomne.
Nætterne med fræseren
Samme år blev der købt en CNC-fræser. Den ændrede alt.
Magnus har brugt hundredvis af timer på at lære at programmere den, ofte sene aftener og tidlige morgener. Derhjemme kalder de fræseren hans elskerinde.
I dag findes der flere hundrede specialtilpassede programmer. De er blevet justeret igen og igen efter Victors ønsker – det er ham, der kører fræseren til daglig – så mest muligt er standardiseret. Som regel skal han kun taste nogle få mål ind for at fræse alle delene til en ny form. Derfor kan en håndvask laves i næsten et hvilket som helst mål – uden at hver form bliver et nyt projekt.
Det store arbejde begynder, når formen slipper
De fleste tror, at en betonhåndvask er færdig, når den løftes ud af formen. Det er der, arbejdet for alvor begynder.
Kristian tegner. Victor fræser formen, og Jörgen samler den. Så støbes håndvasken – og derefter kommer det, der tager længst tid: slibningen. Den ligger mest i Filips hænder – slibning efter slibning, trin for trin, til overfladen er så blød, at man har lyst til at stryge hånden hen over den. Til sidst overfladebehandlingen, der skal holde i mange år.
Samtidig bygger Gustaf kommoden, som håndvasken skal hvile på. Skufferne laver han i massiv eg med sinkede hjørner – den samme måde at samle træ på, som snedkere har brugt i hundredvis af år. Og fronten bliver præcis, som kunden har valgt: rillet, ribbet, glat, med ramme – eller noget helt eget. Derudover er der en lang række små valg, der gør kommoden personlig.
Victor og Jörgen har været med i snart femten år. Det kan mærkes i hver eneste kant.
Mange kunder siger, når de første gang står med hånden på deres egen håndvask, at de ikke vidste, at beton kunne føles sådan.
Opkaldt efter steder, de elsker
Håndvaskene har fået navn efter steder på Bjärehalvön i Sydsverige, hvor Magnus og Kristian stadig tilbringer hver sommer.
Mölle – den lille perle vest for Båstad. En af værkstedets yndlingshåndvaske, opkaldt efter et af yndlingsstederne.
Skälderviken – bugten, der kan ses fra terrassen i sommerhuset. Der bader de, sejler og løber langs stranden.
Vejby – hvor børnene gik på sejlerskole sommer efter sommer, og hvor vennerne stadig cykler hen hvert år for at spise.
Støbt her. Ikke brændt.
”Hvorfor støber I i beton? Cement er jo en klimasynder.” Det spørgsmål dukker op en gang imellem, og det er rimeligt. Cement udleder meget CO₂, når det fremstilles. Men i BetongDesigns beton er cementen kun en del. Den største del er sand.
Og den store forskel ligger allerede i starten. En porcelænshåndvask brændes i ovne, der holder over 1.000 grader i mange timer. BetongDesigns håndvaske brændes aldrig – betonen hærder af sig selv. Sandet kommer fra Skåne, cementen fra Gotland, og alt støbes i værkstedet i Hög uden for Kävlinge.
Et studie fra Lunds Universitet (2026) sammenlignede BetongDesigns mørtel med porcelæn fra fire producenter. Selv sammenlignet med den bedste af de fire krævede mørtlen betydeligt mindre energi pr. kilo.
Studiet er en spændende start og bekræfter det, man selv har set i værkstedet. Men næste skridt er at grave dybere: se på flere dele, også arbejdet i værkstedet, og finde flere måder at blive bedre på.
Overbevisningen er enkel: en håndvask, der aldrig brændes i en ovn, som støbes af overvejende lokale råvarer og ikke rejser halvvejs rundt om jorden, før den havner i dit badeværelse – den gør en forskel.
Tusindvis af håndvaske senere
I dag er BetongDesign en lille flok i et værksted på godt 1.100 kvadratmeter. Tusindvis af håndvaske har forladt værkstedet – til badeværelser i hele Norden og Europa.
Hver håndvask laves til ét menneske. Vælg en af modellerne – eller fortæl, hvad du drømmer om, så tegner Kristian den til dig.
BetongDesign – håndstøbt i Skåne siden 2005