Underskabet er lige så vigtigt som håndvasken. Her ser du, hvad du kan vælge – hvilke fronter der findes, hvordan underskabet er bygget, hvordan skufferne åbnes, og hvordan de ser ud indeni.
Fronter
Fronten giver underskabet dets karakter. Vælg den, der passer til dit badeværelse – du vælger front i formularen, når du beder om et tilbud.

Rillet front (i farven Havanna)
Afrundede, lodrette riller i trelagslimet massiv eg. Åbnes med push-open.

Ribbet front (i farven Natur)
Front med ribber i trelagslimet massiv eg. Åbnes med push-open.

Rammefront (i farven Tobac)
Front med ramme hele vejen rundt. Åbnes med grebsliste nedefra.

Glat front (i farven Havanna)
Stilren og tidløs. Åbnes med push-open – eller med grebsliste.

Rustik front (i farven Olieret eg)
Eg med mere liv og karakter i overfladen. Åbnes med push-open – eller med grebsliste.

Front med sinkede hjørner (i farven Olieret eg)
De sinkede hjørner ses i fronten – snedkerhåndværket bliver en del af formen. Åbnes i hullet i midten, men fås også med push-open.
Massiv eg eller MDF. Hvad vælger du?
Begge underskabe har en overflade af ægte eg.
Forskellen sidder indeni – og den kan mærkes i hænderne og ses med årene.
Massiv eg
Massivt træ hele vejen igennem – med et korpus, der er bygget til at holde formen i et fugtigt badeværelse. Et underskab, der holder i mange år.
Læs mereVis mindre
Træ lever
Træ optager fugt, når luften er fugtig, og afgiver den, når luften bliver tør – og bevæger sig lidt hver gang. I et badeværelse, hvor bruseren damper, og vinteren tørrer luften ud, sker det hele tiden. Et stort, helt bræt kan så begynde at bøje eller slå sig.
Derfor er korpusset stavlimet
Korpusset er lavet af smalle stave af eg, der limes sammen side om side med årringene vendt i forskellige retninger. Hver stav vil bevæge sig på sin egen måde – men når de sidder sammen, udligner bevægelserne hinanden. Tilbage er en plade, der er lige så levende som massivt træ, men som holder sig lige år efter år.
Trelagslimet i fronterne
Den rillede og den ribbede front er lavet af tre lag massiv eg, limet med fibrene på kryds. Lagene holder hinanden på plads, så fronten holder sig lige – selvom den er fræset med dybe riller og ribber. På kanten kan du se de tre lag.
Hvorfor finér yderst?
Finér er et tyndt blad af ægte eg, skåret direkte af stammen. Vi lægger det yderst på korpusset for at få en rolig, jævn overflade, hvor åretegningen løber fint hen over hele underskabet – noget, der er svært at få, når hver stav har sin egen åretegning. Det, du ser og rører ved, er altså ægte eg, og under overfladen er det massivt træ hele vejen igennem.
Skuffer med sinkede hjørner
Skufferne er i massiv eg med sinkede hjørner – en samling, hvor skuffens side og front griber ind i hinanden som fingre. Den er stærk uden skruer, og snedkere har stolet på den i hundredvis af år.
MDF med egefinér
Samme udtryk og samme egetræsfarver – til en lavere pris.
Læs mereVis mindre
Hvad er MDF?
MDF er en tæt plade af fint malede træfibre, der er presset sammen. Den er jævn og stabil og bevæger sig næsten ikke, når luftfugtigheden ændrer sig.
Ægte eg udenpå
Uden på pladen lægger vi den samme egefinér som på det massive underskab. Overfladen, du ser og rører ved, er altså ægte eg i de samme farver.
Skuffer i massiv eg
Skufferne er i massiv eg med sinkede hjørner, præcis som i det massive underskab.
Forskellen
Massiv eg er tungere, tåler mere og holder længere. MDF er mere følsom over for stød og vand, hvis overfladen skulle blive beskadiget. MDF er et klogt valg, når budgettet styrer – et rigtigt BetongDesign-underskab til en lavere pris.
Grebsliste eller push-open
Underskabet har ingen håndtag, der stikker ud. Skuffen åbnes enten med en grebsliste i fronten eller med push-open.
Grebsliste
Grebet er fræset direkte i fronten, så du tager fat under kanten og trækker skuffen ud. Fås til glat front, rustik front og rammefront.
Push-open
Tryk let på fronten, så åbnes skuffen – helt uden håndtag. Bruges på rillet, ribbet, glat og rustik front – og fås også til front med sinkede hjørner.


Skuffer og inderskuffer
Skufferne er lavet i massiv eg med sinkede hjørner – klassisk snedkerhåndværk, der holder i generationer. Skuffen formes rundt om afløbet, når det er nødvendigt, så du får plads til så meget som muligt.


Skjult inderskuffe

Bag én og samme front gemmer sig to skuffer. Når du trækker fronten ud, ligner det en almindelig, dyb skuffe – men øverst ligger en lav inderskuffe til tandbørster, makeup og andre småting. Udefra ses kun én front, så underskabet bevarer sit rolige udtryk. Du vælger i formularen, om du vil have inderskuffe, og i hvilke skuffer.
Inderskuffen trækkes ud for sig. Den har en afrundet udskæring til afløbet – det er standard, når det er nødvendigt. Hovedskuffen behøver som regel ingen afrunding.
Skuffeinddeling

Inddeling i skuffen, så alt får sin plads – tandbørster, makeup og andre småting får hver deres rum. Inddelingen kan vi lave helt efter dine ønsker, så den passer til dine ting. Inddelingen formes rundt om afløbet, præcis som skuffen.
Farver
Underskabet fås i flere egetræsfarver – fra lys hvidolieret til sortbejdset. Se alle farverne, og prøv dem sammen med håndvaskens farve, på siden Farver.
Vil du have et underskab?
Fortæl os, hvad du ønsker, så vender vi tilbage med pris og leveringstid. Det koster ikke noget at spørge.
Tilpas dit produktSe inspiration





